Balmer-serien: Synlige brintspektrallinjer
1 · Forudsig
En elektron i et brintatom falder fra et højere energiniveau ned til niveau n = 2 og udsender en foton (Balmer-serien — de eneste brintlinjer, der er synlige for det menneskelige øje). Afhænger den udsendte bølgelængde af, hvilket niveau elektronen startede fra?
- Ja — forskellige startniveauer giver forskellige, diskret forskudte bølgelængder (Balmer-linjerne Hα, Hβ, Hγ...).
- Nej — hver overgang ned til n = 2 udsender samme bølgelængde.
- Bølgelængden kan være hvad som helst i et kontinuert interval, ikke diskrete værdier.
2 · Opsætning
- Åbn forudstillingen balmer-alpha, og tryk på Nulstil. Denne forudstillings standardovergang er n = 3 → n = 2 (Hα, den røde Balmer-linje).
- Slå aflæsningen af udsendt bølgelængde til.
- Indstil startenerginiveauet n_initial for hvert forsøg (nedfald til n_final = 2), og notér den udsendte bølgelængde.
3 · Saml data
| Startniveau n_i | Emissionsbølgelængde λ (nm) |
|---|---|
| 3 | |
| 4 | |
| 5 |
Afbild 1/λ (y-aksen) mod 1/n_i² (x-aksen) for dine tre forsøg. Er linjen ret?
4 · Analysér
- Beregn for ét forsøg 1/λ = R(1/n_f² − 1/n_i²) med Rydberg-konstanten R = 1.097×10⁷ m⁻¹ og n_f = 2. Sammenlign med tabellen.
- Forklar, hvorfor bølgelængderne bliver kortere (højere energi), efterhånden som n_i vokser, men afstanden mellem successive linjer (Hα, Hβ, Hγ) krymper — de konvergerer mod en serigrænse i stedet for at spredes uendeligt.
5 · Udvid
- Balmer-serien er den eneste brintserie, der ligger i det synlige spektrum (omtrent 400–700 nm) — derfor var det også den, der historisk blev opdaget først, af Johann Balmer i 1885, før den underliggende atomteori fandtes. Forklar, hvorfor Lyman-serien (nedfald til n = 1) og Paschen-serien (nedfald til n = 3) ligger uden for synligt lys.
- Astronomer identificerer brint i fjerne stjerner ved at detektere netop disse Balmer-bølgelængder i stjernelysets spektra. Forklar, hvorfor det at finde en forskudt (ikke eksakt) Balmer-alfa-bølgelængde i en stjernes spektrum fortæller astronomerne, at stjernen bevæger sig i forhold til Jorden (dopplereffekten).
Fysikken bag dette eksperiment
Rydbergformlen (Bohr-model)
Bølgelængden af det lys, der udsendes, når en brintelektron falder fra niveau n_i til n_f, følger 1/λ = R(1/n_f² − 1/n_i²), hvor R er Rydberg-konstanten — en direkte følge af Bohr-modellens kvantiserede energiniveauer.
Moderne fysik
- Den fotoelektriske effekt: En skarp energitærskel
- Den fotoelektriske effekt: Stoppotentiale
- En rigtig fotocelle: Natriums udtrædelsesarbejde
- Compton-spredning: Bølgelængdeforskydning ved 90°
- Compton-spredning: Maksimal forskydning ved tilbagespredning
- Compton-spredning: En sammenligning ved lille vinkel
- Lyman-serien: Ultraviolette brintlinjer
- Paschen-serien: Infrarøde brintlinjer
- Radioaktivt henfald: Kulstof-14-datering
- Medicinske radioisotoper: Technetium-99ms korte halveringstid
- Bindingsenergi i atomkernen: Dråbemodellen
- De Broglie-stofbølger: En elektrons bølgelængde